Du er ikke restant, vel?

Der går 13 minutter og 37 sekunder, før jeg kommer igennem til Skat. Til gengæld går der kun 2 minutter, før jeg er fuldstændig sat af. Sprogligt set. Fra en telefonsamtale med Skat her til morgen, der kørte fuldkommen i ring:

– Du er ikke restant, vel?

– Øh, næh, ikke hvad jeg ved af (lyder næsten som inkontinent )

– Så skal du tale med Fordringshaverafdelingen (fordringshaver? Aldrig nogensinde hørt det ord før)

– Okay, tak

– Drejer det sig om inddrivelse?

– Nej, ikke rigtig, tror jeg, altså, jeg vil bare gerne…

– Er det henstand, du søger?

Og nej, det var det heller ikke. Til sidst var der en sød receptionist, der fiksede det hele for mig. Men kære skat:  hvorfor taler I sort til mig? På jeres hjemmeside skriver I, at jeres service (og jeg citerer) ”tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, det er både de og vi bedst tjent med.” Det ville være tiptop service og meget mere effektivt, hvis det også gjaldt den sproglige side af sagen.  Hvis I talte lige ud ad landevejen – og brugte de ord, som giver mening for jeres kunder (= mig). Så ville I virkelig tage udgangspunkt i mine behov…

Skriv en kommentar