Kildeskovshallen-public-bath-

Det gik allerede galt, før jeg nåede i svømmehallen

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someoneShare on Google+

Ikke mere Velkommen! Brugerne har et spørgsmål i hovedet, når de kommer til din hjemmeside. Det skal de have svar på. På forsiden. Også selvom du har mest lyst til at fortælle om, hvor fantastiske I er. Se, hvor galt det gik, da jeg skulle i svømmehallen…

Hvilket spørgsmål vil jeg gerne have svar på, når jeg klikker mig ind på Kildeskovshallens hjemmeside? Hvad tror du, rumsterer i de fleste menneskers hoved, når de skal i svømmehallen – og tjekker hjemmesiden inden?

Er det mon 

a) at blive budt velkommen?

b) at få at vide, at det er kommunens største anlæg?

c) at få at vide, at man kan finde oplysninger på hjemmesiden?

d) at tjekke svømmehallens åbningstider?

Ja, det er selvfølgelig at tjekke, hvornår svømmehallen åbner og lukker! Men det kan du ikke! (undskyld alle de udråbstegn, bliver bare lidt sur).

Til gengæld kan du udskrive siden (ja, den er go nok). Få et telefonnummer på restauranten. Og få uundværlig happy talk, om at det er kommunens største anlæg. Og du kan læse noget om et haludvalg (?). Men åbningstider. Nej, det er ikke vigtigt nok til at komme på forsiden. Kan du godt se det? Efter noget tid (og er der noget, brugere ikke har, er det tid…) fandt jeg åbningstiderne inde under Svømmeafsnit (svømmeafsnit?). Dér lå de gode åbningstider og gemte sig.

Så ringer de i stedet

Jeg vil vædde på, at rigtig mange ringer til Kildeskovshallen, fordi åbningstiderne ikke står på forsiden. I stedet for lynhurtigt selv at finde det, få pakket svømmevingerne og afsted. Enkelt og ligetil. Men nej. Sådan er det ikke. Og sådan er det desværre alt, alt for tit. At du skal lede længe efter svaret på et (enkelt) spørgsmål, du har. Og det er spild af din tid. Og det er spild af medarbejdernes tid, at de skal svare på telefonopkald fra kunder, der ikke kan finde noget helt basalt (og banalt) på hjemmesiden

Giv dine brugere den bedste service: Find ud af, af hvilke spørgsmål, der rumsterer i deres hoveder. Og svar på dem. På forsiden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someoneShare on Google+

Skriv en kommentar